Gratis Salgsvurdering

Kun et kontor til hele kommunen – stor synlighed der hvor køberne er!

Køberne til din bolig fokuserer deres søgning på nettet og derfor har vi kun et kontor. Vores fokus er at være der, hvor køberne er, nemlig på nettet og i de trykte medier. De penge, vi sparer på kun at have et kontor, kommer din bolig til gode i form af bedre og mere synlig eksponering over for køber.

Det gør vi, fordi det virker. Større billeder, bredere eksponering og større synlighed gør, at køberne hurtigere opdager din bolig. Vi fastholder køberne med en flot og inspirerende præsentation af hele boligen og giver køber mulighed for at booke fremvisninger online. Vi har ingen reklamer for banker, forsikringsselskaber eller andet, men koncentrerer os om at præsentere din bolig så flot som muligt – og få boligdrømmene til at slå rod hos køberne.

Den større synlighed og de store billeder benytter vi både på nettet og i vores annoncer i de lokale medier. En annonce fra Lyngby Mæglerne har altid din bolig i fokus. Vi bruger gerne hel- og halvsider på at præsentere netop din bolig – og det uden at det koster ekstra.

Men det, at vi kun har et kontor, betyder jo ikke, at vi ikke kan mødes med købere og sælgere. Vi har kontor lige ved siden af Sorgenfri st. – herfra driver vi fremtidens mæglerforretning, og du er velkommen til at komme forbi.

Boligen i fokus – ikke mægleren!

Hos Lyngby Mæglerne er det din bolig, der er i fokus, og ikke din mægler. En professionel, flot og målrettet præsentation af din bolig sælger mere end mæglerens portræt eller butikkens personalefoto. Derfor finder du naturligvis ikke fotos af os i vores annoncer – men udelukkende fotos af din bolig

Lyngby Mæglerne gør tingene anderledes!

Vi har kasseret autogenererede e-mails, selvbetjening og slukket autopiloten for til gengæld at sætte dig i centrum. Hos os er din personlige mægler med hele vejen fra boligen bliver sat til salg til den er solgt. Vi overlader ikke ansvaret til andre, så snart der er indgået aftale med dig. Vi annoncerer din bolig i flotte hel-, halv- og kvartsides annoncer, hvor du hos andre mæglere ofte havner på en tilfældig side med 15 andre boliger. Vi benytter altid de bedste fotografer og tekstforfattere til at beskrive netop din bolig.

Vi er lokale og inkarnerede Lyngbyborgere og inspireret af Lyngby i alt, hvad vi gør og siger. Vi kender Lyngby ud og ind – derfor har vi også begrænset os til Lyngby-Taarbæk Kommune, da vi ikke vil gå på kompromis med det lokalkendskab, som er forudsætningen for et frugtbart salgs- og samarbejde.

På kun få år er det lykkedes for Lyngby Mæglerne at blive en afgørende, seriøs og naturlig spiller på det lokale ejendomsmarked. Men vi har lyst til at hjælpe mange flere familier med at finde et hjem i vores dejlige grønne område, og forudsætningen herfor er, at vi får endnu flere boliger til salg. Vi er ikke de største – heldigvis – men vi mener, at vi er de bedste. Hos os er du ikke bare et nummer i rækken – vi har altid tid til dig og din bolig!